Tyrkisk, B

Tilbage til søgning

Pris: DKK 1.400,00

Om faget

I faget tyrkisk på B-niveau lærer du at forstå hovedindholdet af enkelt, talt standardtyrkisk, lige som du tilsvarende lærer at udtale enkelt standardtyrkisk forståeligt og naturligt. Du bliver i stand til at kommunikere på tyrkisk om dagligdags forhold og til at læse og forstå lettere skønlitterære og ikke-skønlitterære tekster. Undervisningens faglige niveau er det næsthøjeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse. I undervisningen træner du udtale og intonation, bl.a. via oplæsning og samtale, men også ved hjælp lyd- og billedmedier. Du lærer om de mest centrale dele af den tyrkiske grammatik og opøver et aktivt ordforråd på ca. 1.600 centrale tyrkiske ord. De udvalgte skønlitterære og ikke-skønlitterære tekster er af forskelligt omfang og belyser centrale dele af Tyrkiets litterære, kulturelle, historiske og samfundsmæssige udvikling. Du får desuden træning i at skrive tyrkisk på computer og i at bruge de centrale hjælpemidler, herunder it, i tilknytning til undervisningen og din opgaveskrivning. Der inddrages supplerende stof i undervisningen. Undervisningen veksler mellem mundtlig og skriftlig træning, bl.a. lytte- og læsetræning, arbejde med bøjninger og grammatiske strukturer, samtaleøvelser og små skriftlige øvelser. It indgår som redskab i undervisningen. Eksamen Eksamen består af en todelt mundtlig prøve med udgangspunkt i et tekstmateriale på 1-1½ side fra en af de større tekster eller emner, der er indgået i undervisningen, samt en ukendt tekst på ca. 2/3 side om almene emner. Første del af prøven består i oversættelse og referat af den ukendte tekst. Anden del består i oplæsning fra samt et oplæg og en samtale på tyrkisk om den kendte tekst. Eksamen varer ca. 24 minutter og har ca. 48 minutters forberedelsestid.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.

Læs mere Læs mindre
Din kurv
Kurven er tom!

Fremsøgte hold

Nulstil søgningen